Bjergskolen

Vi har nu haft 3 uger med intens spanskundervisning, og det skal blive dejligt med en uges ferie. De sidste to uger har vi vaeret paa en lille skole i bjergene i naerheden af Xela. Det har vaeret noget af en oplevelse. Der var i omkring 10 studerende, der alle boede paa skolen, og det var super hyggeligt.
Skolen ligger taet paa to smaa samfund, som pengene fra de studerende paa skolen gaar til at stotte - blandt andet med skolelegater til nogle af bornene. Derudover er der lokale ansat paa skolen til det daglige arbejde med rengoring, vedligeholdelse mm.
Beboerne i begge samfund har en interessant og barsk historie bag sig som arbejdere paa kaffeplantager i naerheden. Paa grund af daarlige arbejdsforhold flyttede de i hhv. 1993 og 2001 fra at bo paa kaffeplantagen til det nuvaerende sted. Paa grund af faldende kaffepriser, blev arbejderne, der i forvejen levede i stor fattigdom, ikke betalt i omkring et aar. Det fik dem til at organisere sig - hvilket ikke var populaert hos plantageejerne - og endte med at de forlod de plantager, hvor de havde boet i generationer. Siden har de boet paa dette omraade, hvor forholdene gradvist er blevet bedre takket vaere nationale og internationale organisationer. I starten var der hverken huse, vand eller el, og det ene samfund har stadig ikke indlagt vand.
Vi spiste tre maaltider om dagen i hver sin familie i disse samfund. Det var en oplevelse at se, hvordan livet ogsaa kan leves. Op tidligt for at arbejde, samle braende, lave mad, vaske toj, hente vand osv. Det har vaeret to uger med traditionel og simpel mad lavet over baal, spist sammen med beskidte born, hons og hunde. Vi har erfaret at vores spanskkundskaber har vaeret lidt for sparsomme til dybe samtaler med de meget hurtigttalende kvinder og born. Men vi har virkelig oplevet noget i disse familier og kropssproget og leg er blevet brugt flittigt i kommunikaionen - specielt med bornene. Og dem var der nok af... I Maries familie i den forste uge, boede der i alt 13 personer i samme hus - mor og far, born, svigerborn og borneborn. Vi ved at familierne er glade for de studerende, da det giver dem lidt ekstra penge. Og saa er det rart at vide, at de penge vi har givet for vores spanskundervisning er havnet et sted, hvor der virklelig er brug for det. Derudover havde vi ogsaa nogle gode undervisere, og vi fik laert meget om historien og situationen i dag i Guatemala. Vi synes det gaar stille og roligt fremad med det spanske, men det er en lang proces.
Fredag tog vi fra bjergskolen, og har siden haft nogle lange busture. Vi er nu i det nordlige Guatemala, hvor vi de kommende dage skal paa eventyr blandt mayaruiner i junglen. Efter denne uges ferie regner vi med at tage to ugers undervisning i Panajachel, inden vi rejser til Bolivia.
Kaerlige hilsener M og M