Velkommen til vores hjemmeside. Vi har nu ændret titel og vil primært bruge siden til at fortælle om Almas første tid.

Tuesday, September 12, 2006

Nyt fra Bolivia

Hej Alle.
Saa er vi igen i Sucre for et par dage. Eva og Christian har nu besoeg af Evas foraeldre, og i de kommende uger rejser de rundt i Bolivia, saa der har Mikkel og jeg tjansen i San Lucas helt alene. Det bliver spaendene, og en god mulighed for at blive sat ind i projektet og for vores samarbejdspartnere at finde ud af, at vi ogsaa kan finde ud af det. Der er en tendens til her i starten at alle spoergsmaal mm. bliver stillet til Eva og Christian, som jo har vaeret her et halvt aar nu, og som alle kender og som ogsaa har et spansk paa et lidt hoejere niveau!
Ellers har vi vaeret til vejindvielse til en lille landsby der hedder Collpa. Den ligger 5 timers koersel til San Lucas, og det var en stor dag, da vejen stod faerdig - noget de har ventet paa i mange aar. IMCC´s to biler var de foerste i landsbyen og vaekkede stor begejstring blandt mange af bornene, som aldrig havde set en bil for. Senere dukkede nogle af de vigtige folk fra raadhuset op. Som aeresgaester blev vi placeret rundt om et stort bord midt paa plazaen, og fik serveret store maengder mad og chicha, som er den hjemmelavede majsoel, man ikke maa sige nej til, og som smager ret forfaerdeligt. Bolivianere kan vaere insisterende paa en helt anden maade end vaerter normalt er i Danmark. Vi har paa fornemmelsen, at denne chicha fra Collpa er skyld i Maries maveproblemer, paa trods af vi hurtig fik laert os skikken med at ofre "lidt" til moder jord, inden man drikker. Det var en lidt spojs oplevelse at blive overbegloet af flere hundrede landsbybonder, mens vi spiste. De havde slagtet baade koer, grise og en lama for at fejre den store begivenhed. Vi haaber de ogsaa selv fik del i maden, men ved det ikke. Da det blev aften korte vi hjem, men festen i Collpa fortsatte i flere dage. Vi har hort deres fester forst slutter, naar der ikke er mere Chicha, og vores fornemmelse siger os produktionen er stor i Collpa.
Efter denne tur har vi vaeret paa endnu et besoeg i Collpa. Denne gang var der marked, hvor der bl.a. var en udstilling, hvor kvinderne fra "vores" kvindegruppe fremviste de nederdele de har syet i loebet af aaret. De var meget fine og der var mange af dem, men ingen af kvinderne oenskede at saelge deres haandarbejde paa trods af flere interesserede koebere. Igen havde vi en fin tur til Collpa, og det er rart efterhaanden at kunne genkende folk, og foele sig lidt hjemme i et af de omrader, hvor vores maalgruppe bor. Vi var kun fire, der skulle med hjem til San Lucas i bilen, saa med ekstrasaeder havde vi plads til at give tre piger et lift, saa de slap for at gaa 3-4 timer hjem. Problemet var bare, at det var den foerste koeretur i ders liv (da vejen til Collpa jo er helt ny), og paa den foerste time maatte vi holde fem braekpauser, indtil vi kom frem til Molle Molle, hvor de bor. Saa har de ogsaa proevet det! Godt de ikke skulle med alle fem timer til San Lucas ;-)

3 Comments:

Anonymous Anonymous said...

Sikke nogle oplevelser!
For vores vedkommende bringer det minder frem fra vores tid i Afrika: fester, det lokale majsøl gæstfriheden, og folk der gerne vil ha' et lift.
Nyd det og husk det. Man glemmer det nu nok aldrig.
Claus og Jo.

8:58 AM

 
Anonymous Anonymous said...

Er der virkeligt kommet en vej til Kollpa ?, kan man virkelig køre hele vejen ned til Collpa.
Jeg kan stadig huske en meget hård opstigning fra Collpa til bilen, fra 1200 moh til 4200 moh.....Internet, vej til Collpa, det næste må blive en MR-skanner i san lucas...

8:10 AM

 
Anonymous Anonymous said...

....og måske har de brug for nogle alkoholbehandlere??
Kh Dorte

2:37 AM

 

Post a Comment

<< Home