Hej igen.
Marie og jeg er igen i Sucre. Denne gang for en uges sprogskole. Det har vaeret en travl tid paa projektet og vi har haft meget og se til mens Christian og Eva har vaeret paa ferie.
Lordag den 23 sep. holdte hospitalet i San Lucas et traef, hvor nabohospitalernes personale var inviteteret til sport og fest. Marie og jeg havde taget stor del i forberedelserne med at arrangere sportsaktiviteterne og gore klar til fest, ligesom vi hver eneste aften i ugen op til, havde traenet til sportsaktiviteterne og ovet en dans der skulle fremvises paa dagen. Der var blevet lagt et stramt program, der startede med sport fra klokken 8:30. Det viste sig dog, at de forste gaester begyndte at dukke op ved ellevetiden, og vi kunne saa smaat begynde at spille basketball og futsal (fodbold, 5 mod 5 med en lille tung bold) ved tolvtiden. Sporten gik fint. Baade Marie og jeg deltog aktivt, og San Lucas lob med flere titler (maatte desvaerre se os slaaet i volleyfinalen). Saa kom vi til at fremfore vores traditionelle bolivianske dans. Vi stillede otte herrer og otte damer og var klaedt ud i ens farverige flotte klaededragter. Paa trods af ca 10 timers intensiv traening i denne 7 minutter lange dans, led vi et sviende nederlag. Men det det var skaeg og noget af en oplevelse. Da alle konkurrencerne var overstaaet var klokken blevet ti om aftenen, saa alle skyndte sig hjem, for at klaede om til aftenens gallafest. Maden skildte sig ikke specielt ud fra det vi plejer at faa. Blandt andet var der tunge i. Tunge smager naesten ligesom tarm, hvilket vi har vaeret udsat for tidligere. Saa selv om klokken var blevet halv tolv, og vi havde dyrket sport hele dagen, mistede vi hurtigt appetitten. Jeg spiste det selvfolgelig alligevel (undtaget tungen). Efter middagen blev der spillet op til dans og nogle gaesterne langvejs fra gik hjem. Men alle fra San Lucas var klar til at danse, og da vi gik hjem klokken halv fem om morgenen, havde vi ikke holdt mange pauser fra dansegulvet. Her staar man paa to raekker over for hinanden og danser helt specielt til de bolivianske rytmer. Vaeldig underholdende, og saa kommer der jaevnligt en mand forbi med en kande med drinks (hjemmebraend med boliviansk sodavand), hvor der er meget uhofligt at sige nej tak. Alt i alt en vellykket dag og fest.
