Karneval i Bolivia
Foerst en undskyldning for den daarlige opdatering af siden de sidste par maaneder. Det skyldes ikke at der ikke er sket noget. Snarere tvaertimod.
Vi havde en rigtig god tid i julen med masser af familiebesoeg fra Danmark. Vi fik vist dem San Lucas og Sucre og sammen oplevede vi flere af de smukke steder Bolivia har at tilbyde. Vi er glade for at de nu har en bedre fornemmelse for hvad vi gaar og laver, og at vi nu har nogle faelles oplevelser her nede fra. Men ferien er efterhaanden kommet paa afstand, og der er sket en masse siden.
Vi startede det nye aar med ca. 2 hektiske uger I La Paz, hvor de to nytilkomende til projektet skulle have forskellige documenter i orden. De hedder Trine og Rune og er henholdsvis skolelaerer og medicinstuderende. Efterfoelgene tog vi til San Lucas, hvor vi har brugt en del tid til at saette Trine og Rune ind i arbejdet paa projektet.
Eva og Christian (de to medicinstudenrende vi har vaeret sammen med paa projektet ind til nu) tog tilbage til Danmark den 17 februar. I den forbindelse var vi alle seks I Sucre for at tage afsked. Ud over en masse projektarbejde i Sucre, oplevede vi optakten til karnevallet her i Bolivia, hvilket betoed at man altid var i risiko for at blive vaad naar man faerdedes i gaderne, hvor der var konstante optog med med spillende og dansende bolivianere. Vi naaede at komme tilbage til at fejre karnevallet i San Lucas. Her havde vi forberedt os grundigt til de store vandkampe, vi vidste der ville komme.
Rune og Mikkel gik, armeret til taenderne med vandgevaere og vandballonerne ud i byen for at opsoege en vandkamp. Den fandt de hurtigt, og efter ca. en halv time da ammonitionen var ved at loebe toer, og drengene var gennembloedte, maatte de flygte ind i vores gaard. Herefter fandt en laengere belejring af huset sted, hvor gringosne (det er os) lavede mindre angreb ud fra huset, til stor jubel for de ca. 30 belejrene bolivianske drenge. Men karneval er ikke kun vand. Det er ogsaa Singani (Det er boliviansk sprut, som bliver brygget inde ved vores nabo, og saelges til en femmer flasken neede paa hjoernet).
Mikkel havde en aften ude sammen med Trine og Rune, til en “upper class” karnevalsfest i San Lucas. Festen var som de er flest i San Lucas med en masse druk og dansen, men folk havde mange flere penge og var mere vestligt klaedt end vi er vant til at se i SL. Det viste sig at festen var for alle de hjemvendte San Lucanere som har klaret sig godt og har faaet arbejde I Sucre, La Paz og andre steder. Det er aabenbart tradition i Bolivia at man fejre karnevallet hvor man er vokset op.
En af de sidste dage af karnevallet (det er svaert at definere hvornaar karnevallet egentlig slutter, men en uge kan man godt regne med at alt gaar i staa), fik vi besoeg af Ayllus. Ayllus er en gammel samfundsstruktur, hvor mange af autoriteterne i de smaa landsbyer er representeret.
I loebet af dagen kom tre hold af Ayllusfolk for at besoege, danse, spille musik og drikke. I bedste studenterfeststil gaar de fra hus til hus, og faar en lille mundskaenk hvert sted de kommer frem. Hvert af holdene var til vores overraskelse paa over 50 personer. Vi fik delt ud i store maengder af Singani, sodavand, slik og kokablade i loebet af dagen. De besoegende var en blanding af meget berusede, ketchuatalende, lugtende maend der meget gerne vil snakke og danse, og smukt traditionelt paaklaedte kvinder der var generte. Der var ogsaa boern i traditionelle klaededragter, som vi fik skudt et par billeder af. Det var en sjov oplevelse at faa besoeg af de festende boender, selv om kommunikationen ikke var det nemmeste.
Nu er vi i Tarija som ligger I det sydlige Bolivia. Vi er paa en lidt forsinket overlapstur (ryste sammen tur) med Trine og Rune, og nyder det dejlige klima.
I morgen gaar turen tilbage til San Lucas, hvor vi regner med at karnevallet maa vaere definitivt faerdigt og folk maa vaere tilbage paa arbejde. Saa er vi klar til at kloe paa med fornyet energi.

0 Comments:
Post a Comment
<< Home