D. 3. juni

Ja, denne gang er det faktisk fra San Lucas vi skriver! Ja, og nettet er faktisk ikke så langsomt endda! Dog lukker alle computere ned, når der er udsving i strømmen, men det må man jo tage med til de får råd til at købe nogle strømstabilisatorer. Jeg har også lige forsøgt mig med skype, men hverken med Tea eller Anne Sofie var det en succes – øv!

Ellers nyder vi endnu en gang at have weekend i San Lucas. Trine ogRune er taget til Sucre for at arbejde et par dage. Vi vågnede op til hanegal i går morges, hvor vi havde valgt at tage en madres ud på græsplænen for natten. Så tænker I nok, at vejret er lige så godt som i DK for tiden. Men her går vi jo mod vinter, så nattetemperaturen er nede omkring de 0 grader. Vi er jo i bjergene. Men så var vi bare glade for vores gode dunsoveposer. Det vi ellers fik dagen til at gå med, var en tur på ”La cumbre”. Til jer der har været her, er det den tur på cykel op ad Danidavejen, hvor vi har fortalt at man kunne cykle op på toppen, hvor man ogsaa koerer i bil til Potosi, og hvor man har en fantastisk udsigt over den dal, hvor San Lucas ligger. Når man går op på San Cristobal, som er en top vi har ”besteget” med vores gæster fra DK, kan man også kigge på den snoede cykelvej også kaldet Danidavejen, da de i sin tid har sponsoreret konstruktionen af vejen. Nå, men det er i hvert fald en rigtig hård tur. 2 en halv time op ad bakke. Og ikke en hvilken som helst stigning, men bare op op og op! Men når man så først er på toppen, kan man rigtig nyde den flotte udsigt, og slappe lidt af i bagen – for den er rigtig øm på det tidspunkt skulle jeg hilse at sige. Ned igen er det en helt anden sag – der kører det bare, og her er man glad for de gode bremser på cyklen. Tak for lån af cykel, Trine ;-) Jeg vil lige tilføje, at Marti (hollaenderen) har rekorden paa en time og 16 minuter, saa vi har stadig lidt at gaa efter.

I dag har jeg fået bagt rugbrød og vi har fået lækker frokost med stegt torskerogn og en champignonpate, vi har lært af Eva og Christian.

Ellers har vi i ugens løb været en tur på landet. Denne gang til et nyt sted, Huanumilla. Det er også et dalområde, som de andre steder vi arbejder. Vi prioriterer dalområderne, da det er de områder med størst ufremkommelighed og størst fattigdom. Vi var alle 4 gringos med på et kursus for frivillige landsby sundhedsarbejdere. De får kurser to gange om året i basal sundhed. Denne gang var temaet ernæring og underernæring – et tema der er meget fokus på fra sundhedsministeriets side. Vi var med for at supervisere den forholdsvis ny underviser, Aniceto. Han er uddannet sygehjælper på et legat fra os, så det var super fedt at se, at han klarer sit job flot. Han er selv tidligere sundhedsfrivillig og fra et dalområde i kommunen, så han ved, hvad det er for en flok han har med at gøre og hvilke forhold de skal arbejde under. Nogle af dem er dygtige og laver et stort stykke arbejde i deres landby, mens andre ikke er de skarpeste knive i skuffen, og ikke tager skade af at få 4, 5 gentagelser – uden garanti for, at der er noget der hænger ved. Ja, men udvikling tager tid, og hvis de får udryddet underernæring inden 2010, som er regeringens mål, så er der heldigvis udsigt til at børnene kan lære lidt mere i skolen, og bolivias befolkning som helhed kommer op på et ok niveau. Men, ja udvikling tager tid. I løbet af kurset var deltagerne ude at lave husbesøg hos kvinder med små børn, som er den målgruppe, de sundhedsfrivillige præver at hjælpe. Og så tænker man endnu engang, at det er da klart at børnene har så meget diare og der sker infektioner i forbindelse med fødsler mm., når det man har, er et jordgulv og et bål at lave mad over. Så er det fandeme ikke nemt at holde dyrene ude af maden og opretholde et vist hygiejneniveau. Men de klager ikke!
I byen ligger også et internat, hvor de børn, der kommer langt fra, bor i løbet af skoleugen. Så der var masser af børn og liv i byen. Og de var vældig interessede i de hvide mennesker, der var kommet til deres by. Det er vist ikke så tit det sker. Ikke mindst var de fasinerede over vores telte og kamerarer. Der nåede også at ske lidt drama. Der blev selvfølgelig arrangeret fodboldkamp – lærerne mod de sundhedsfrivillige. På lærernes hold spillede en del elever, og en af disse faldt uheldigt ned på cementen (ja, det er altså underlaget på alle deres boldbaner Bolivia), så hans albue gik ud af led! Heldigvis var Aniceto god til at tage ansvar og i samarbejde med Rune, vores kollega, bofælle, og kommende læge, fik de hevet den på plads!

Ellers er der sket en masse omrokeringer på diverse stillinger i byen. Den gamle borgmester er blevet afsat, og det betyder altid skift i personale. Indtil videre er det kun blevet ved snakken, men vi har hørt en masse sladder om, hvem der bliver skiftet ud. Det kan være at det er fra i morgen mandag, det bliver efektueret. Det tyder på at de to personer der er ansat som administrerende personale på hospitalet bliver skiftet. Heldigvis er det den gamle administrator, Milton, der kommer tilbage. Vores erfaring er, at han er noget mere effektiv en Beto, den nuværende, og han arbejder også godt for IMCCs aktiviteter. Så kommer der også en ny cheflæge endnu engang. Vi ved stadig ikke hvem, så det bliver spændende. Rygterne lyder på en ung læge Franklin! Der er ogsaa rygter om en udbygning af San Lucas hospital. Det skulle vaere en tilbygning paa tre eller fire etager - med en tysk donor. De har vist bare glemt at tanke paa at der i forvejen ikke er nogle patienter, og at det er dyrt at koere saadan et hospital med personale og drift. Ja, det bliver spaendende at se om det bliver til noget!

Det var alt for nu. Håber I har det godt derhjemme allesammen.